HORN Bordplader opnår Svanemærket på det komplette linoleum udvalg

For første gang i Danmark, kan HORN Bordpladers kunder nu også bestille Svanemærkede linoleum bordplader, som understreger virksomhedens mål om at være markedets mest bæredygtige bordpladeleverandør.

1. maj 2020

HORN Bordplader fortsætter udvidelsen af bæredygtige produkter. Virksomheden kan nu også levere det komplette udvalg af linoleum bordplader med Svanemærket, som er Nordens skrappeste miljøcertificering. Linoleum udvalget består af 21 forskellige farvevarianter.

- Vi enormt stolte af, at det er lykkedes at opnå Svanemærket på vores linoleum produktlinje. Siden 2016 har vi hvert år kunne udvide vores bordpladesortiment med miljøcertificeringer til glæde for kunderne, vores medarbejdere og ikke mindst miljøet.  Med certificeringen af linoleum produkterne, udvider vi nu vores sortiment af Svanemærkede produkter markant, siger administrerende direktør for HORN Bordplader, Jakob Bressendorf.

Foruden certificeringen på linoleum, har HORN Bordplader i forvejen Svanemærket på over 100 laminatvarianter og 8 massivtræsvarianter. Hertil kommer en lang række produkter, der også er miljøcertificeret med blandt andet FSC® mærket og andre indeklimacertificeringer.


Kraftig efterspørgsel på bæredygtighed
I løbet af bare få år har HORN Bordplader oplevet en stor stigning i efterspørgslen af bæredygtige bordplader fra slutbrugere, offentlige institutioner, bygherrer og ikke mindst køkkenbranchen. 

- Tidligere var vores bæredygtige produkter noget, vi supplerede vores forretningsmøder med. I dag er vores bæredygtige produkter et hovedfokus, der får møderne i stand, siger Jakob Bressendorf, og fortsætter: 

- Vi ved alle, at der skal gøres mere for vores fælles klode, og kunderne er som helhed blevet meget mere opmærksomme på, at vi alle sammen bliver nødt til at handle i overensstemmelse med miljøet.

 

Svanemærket forener de nordiske lande
HORN Bordplader har valgt Svanemærket, da det er en tredjepartscertificering, der er anerkendt i hele Norden for det højeste kvalitetsstempel inden for bæredygtighed. 

- Vi håber kraftigt på, at det bliver muligt at certificere alle vores produktgrupper med Svanemærket. Vi er totalleverandører til markedet, og for at mindske mærkeforvirring, ønsker vi at fortsætte med at certificere hele vores sortiment med den skrappeste mærkeordning, der findes på området, siger Jakob Bressendorf. 

 

Markedets største certificerede bordpladeudvalg. 
HORNs Svanemærkede sortiment tæller nu massivtræ, laminat og linoleumsbordplader, fordelt på følgende produkter: 

  • Hele linoleumssortimentet er certificeret, som består af 21 farvevarianter – Fordelt på 20, 30 og 40 mm. tykkelser og farver fra både standard- og skaffesortiment. 
  • 8 massivtræsorter er certificeret – Fordelt på både forskellige bordpladetykkelser og indenfor alle mulige stavsammensætninger o.l. 
  • Over 100 forskellige laminatfarver findes i HORN svanemærkede laminatsortiment der fås i 3 forskellige bordpladetykkelser fordelt på både standard- og skaffesortiment.

Se også Wood-Supplys artikel om nyheden.

HORN Bordplader A/S

Farvervej 40
DK-7490 Aulum
Danmark

Tlf.: +45 9749 8090
Fax: +45 9749 8099

Email: post@hornbordplader.dk
Luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere